Flammen og Citronen

Mere end 92.000 danskere løste i weekenden billet til Ole Christian Madsens storfilm »Flammen og Citronen«. Dermed tyder alt på, at filmen bliver en stor publikumssucces, og filmselskabet forventer da også, at den vil ende med at sælge minimum en halv million billetter. Anmeld selv filmen her

”Flammen og Citronen” er den hidtil dyreste dansksprogede spillefilm med et budget på omkring 45 mio. kroner, hvilket også betyder, at der skal sælges en hel del billetter, før den har tjent sig selv ind.

Nimbus Film, der har produceret filmen, har estimeret med minimum 350.000 solgte billetter, og det mål ser man altså ud til snildt at kunne nå.

”Vi er ovenud tilfredse og meget lykkelige over, at danskerne har taget så overvældende imod filmen,” siger Frederik Juul.

Hvis man regner forpremierer med, har i alt 101.101 personer set filmen til og med søndag aften.

~ af vituskramer på marts 28, 2008.

Læg en kommentar